Bøger

      • Læs om Henrik Smid.
      • Læs om Hieronimus Cardano
      • Læs en sygejournal fra 1835
 (For større billeder, klik på disse)
 
 ***************************************************************
 
Henrik Smid (1495 - 1563)
 
Henrik Smid blev født i Malmø. Som ung rejste han meget udenlands, blev uddannet ved universitetet i Rostock og studerede også ved universitetet i Wittenberg. Han havde virket som læge, en bestilling han dog havde opgivet "for ret utaknemmeligheds skyld", da hanHenrik Smid 1 ofte måtte bekoste mere på medikamenterne, end han kunne få igen på hele kuren. Han skrev i årenes løb en del teologiske skrifter samt 6 bøger om sygdomme og deres behandling, bl.a. bogen "En skøn og lystelig Urtebog", som udkom i 1546. De er afskrifter af tyske, arabiske og græske skrifter, helt fra oldtiden til 1300-tallet. Henrik Smids bog har haft betydning for dansk farmaci og er blevet genoptrykt mange gange gennem 350 år.
Henrik Smid døde af pest og er begravet i Malmø.
 
Henrik Smids Urtebog.
Der refereres i bogen til urtebøger fra den klassiske oldtid: Hippokrates (460 - 377 f.Kr.), Galén (129 - 199 f.Kr.), Dioscorides (1. årh. e.Kr.) samt den persiske forfatter Avincenna Henrik Smid 2
  (980 - 1037). Den førende ide om oldtidens
  humoralpatologi - læren om legems-
  væskerne - byggede på ideer om de 4
  elementer: Jord, luft, ild og vand, som
  svarer til de 4 kardinalvæsker: Blod, slim,
  sort galde og gul galde. Disse forbandtes
  med begreberne varme, tørhed, kulde og
  fugtighed. Med den rette blanding af disse
  forblev man sund, men sygdom opstod,
  hvis blandingen forstyrredes. De 4 begreber blev ikke blot sat i forbindelse med organer og kvaliteter, men også med årstal, levealder og temperament o.s.v. i et indviklet system.
 
 ************************************************************
 
Hieronimus Cardano (1501 - 1576)
 
CardanoHieronimus (Geronimo) Cardano var italiensk læge, matematiker, opfinder og naturfilosof men også spiller. Han var født uden for ægteskab, men hans far var ven med Leonardo da Vinci, og det kan godt have inspireret ham til videnskabelig teknik og en glæde ved matematik.
Efter medicinstudier ved universiteterne i Pavia og Padua underviste han i matematik i Milano, da hans eksentriske og konfronterende væsen ikke ligefrem skaffede ham venner men også forhindrede ham i at få arbejde som læge efter endte studier. Han blev således først derefter professor i medicin først i Pavia (1543-62) og dernæst i Bologna (1562-70) .
Han var altid i pengenød, men holdt sig solvent ved hasardspil og skakspil. I 1570 blev Cardano fængslet nogle måneder af inkvisitionen, anklaget for bl.a. at have stillet Jesu horoskop; efter løsladelsen levede han af en pavelig (Gregorius XIII) pension i Rom men måtte opgive sit professorat. Ars Magna
Han var berømt som læge og skrev mere end 200 bøger om alle mulige videnskabelige emner og var den første, der beskrev tyfus. Mest betydningsfuld er Ars magna (1545), hvori han publicerede Scipione del Ferros (1465-1526) og Niccolò Tartaglias metode til løsning af en tredjegradsligning (nu kaldet Cardanos formel) samt sin elev Ludovico Ferraris (1522-65) løsning af fjerdegrads-ligningen.
Cardanos manuskript om hasardspil (Liber de ludo aleae) er det første egentlige bidrag til sandsynlighedsregningen, men det blev først udgivet i 1663 efter den endnu vigtigere brevveksling mellem Fermat og Pascal.
Cardano opfandt bl.a. kardanakslen, som den dag idag bruges i biler samt kandansk ophængning, som sikrer stabil, vandret ophængning af f.eks. et skibskompas eller gyroskop.Cardano's sundhedslære
Cardano's sundhedslære
 
 
Hieronimus Cardano's
Sundhedslære
 
 
 
 
************************************************************
 
Sygejournal fra Præstø Amts Sygehus, 1835.
 
 Journal nr. 29.Journal fra 1835
Anna Nielsdatters Barn
Svendborg sogns Fattigk. betaler
Kræft i ansigtet.
Marts 11.  Har forhen været ind-
lagt på Præstøe Amts ... sidste forår
for samme sygdom
Cont oplagt emollios
Rp Herbes i utter(?)
- infusiones
... til omslag
21. Kræftsåret på venstre Kind når næsten til
øjet, og har angrebet ala nasi.
Pulvis? repetat.
29.  Ingen lindring.Journal fra 1835
Maj 5. Såret udbreder sig på venstre nares
Maj 7.  Såret vedbliver at udbrede
sig - Pulvis Cofisivus (?)
Juli.  Såret smerter ikke så
meget.
August 6.  Hun har i 2 Måneder ikke
brugt ..., men alene
cataplasma emolle-
Oktober 19.  Hun klager over diarrhoea med
smerter i underlivet.
November 10.  Da ... ikke længere kunne
vedblive at betale for hendes ophold
i sygehuset udgik hun som incurabel.
 
*******************************************************************
 
Medicinsk-historisk Museum | Ringstedgade 61, 4700 Næstved  | Tlf.: 56512029 | syd-nae-mhs@regionsjaelland.dk